velkommen til vores byggeside som beskriver vort byggeri af et Preben Jørgensen hus, fra købet af byggegrunden i august 2005 til indflytning i marts 2007.

onsdag, november 14, 2007

slut, prut, finale

så blev vi færdige med det sidste projekt i vores husbyggeri, nemlig plantning af bøgehækken.



vi havde aftalt med vores to naboer at vi skulle plante hæk søndag den 11. november, og om lørdagen kom klaus' far for at hjælpe med at plante den del af hækken som var ud mod vejen (og klaus' mor passede frederikke). da det gik pænt hurtigt med at få hækken sat, begyndte vi om lørdagen også at plante hækken indtil naboerne, men måtte give op over for mørket omkring kl. 17, selvom vi på det tidspunkt kun manglede ca. 15 meter.



så om søndagen fik vi brugt formiddagen på at plane de sidste meter.



helt slut, put, finale er det dog ikke helt endnu, da vi mangler at plante hæk ud mod skolevej; men der er gået lidt "kommunalpolitik" i det, da der er et plantebælte mellem vores grund og vejen, og ifølge lokalplanen skal kommunen holde det stykke, hvilket de har erkendt ikke er sket. så nu kommer de og pløjer det hele op igen, og planter nogle nye træer, og så tager vi det derfra.

egentlig bliver det jo aldrig slut, prut, finale – for der vil altid været noget ved huset at tage fat i; men set i forhold til selve husprojektet som startede i august 2005 med købet af grunden, så er vi færdige :-)

tirsdag, september 25, 2007

græsset er ikke grønnere på den anden side

i weekend fik vi ordnet græskanter og gravet en rende i græsplænen, så vi kan få plantet hækken om en måneds tid, og så har det vist sig, at en god gang gødning er noget græsplænen godt kan lide – vi har ihvertfald den grønneste græsplæne på gaden :-)



vi glæder os til at hækken er plantet, så det giver en "naturlig" afgrænsning af vores grund – da det hele er lidt åbent nu.

tirsdag, september 11, 2007

blot et par billeder

her er et par billeder fra starten af august hvor vi fik malet udhæng. valget faldt på antracit (grå) og hvid.



plænen har fået lidt kunstgødning og er godt på vej til at blive pæn, så nu mangler vi kun at plante hækken og så er vi egentlig så færdig som man kan blive ... for helt færdig det bliver man aldrig – selv ikke med et nyt hus.

mandag, april 30, 2007

en have blir til

det er nu ved at være to måneder siden vi overtog huset på dollerup torp 4, og nu begynder det også at tage form rundt om huset. indvendig står det lidt stille for tiden, da vi benytter enhver chance til at komme udenfor – enten for at det gode forårsvejr eller drikke en "hæk-øl".



påsken blev brugt på at få lagt ca. 215 m2 belægningssten. vi var heldigvis godt hjulpet af vejrguderne og nogle rigtige gode hjælpere, både til at få lagt stenene og til at passe frederikke. det var nogle dage hvor man ikke havde problemer med at sove om natten, da kroppen var en smule brugt. vi er (heldigvis) rigtig glade for resultatet :-)

ugen efter kom anlægsgartneren for at lave haven færdig. der blev planeret, grubbet, sået græs og så fik vi lagt skærver op langs huset. vi havde ellers i starten snakket om, at der skulle være belægningssten; men vi blev alligevel enige om, at det kom til at virke for voldsomt. sidenhen er der blevet lagt nogle store sten i skærverne, og så skal vi have noget grønt imellem.



nu går vi utålmodigt og venter på at græsset skal komme frem. heldigvis/desværre er det meget tørt for tiden, og nærmest helt sommeragtig. derfor kræver det, at vi vander plænen, for ellers vil der gå for langt tid, inden græsset kommer frem. faktisk kan man allerede nu – en uge efter såningen – begynde at se de første tegn på græs – så nu varer det nok ikke længe inden at græsslåmaskinen skal frem :-)



frederikke har også fået en sandkasse op, så nu benytter hun også enhver lejlighed til at komme ud og lege, og måske lige spise en håndfuld sand :-)



havemøblerne og grillen er også kommet frem, så nu er der dømt familien danmark resten af sommeren. god sommer :-)

onsdag, marts 28, 2007

klar til belægningssten

nu er det snart fire uger siden vi overtog huset, og som dagene går kommer vi mere og mere på plads. vi er nu nede på 5 flyttekasser der skal pakkes ud; men når man har et værelse der ikke rigtig bliver brugt, er det jo meget let at gemme kasserne (og rodet) derind.



næste projekt er haven. holms anlægsgartner har været og gjort klar til belægningssten. der er blevet gravet jord væk og lagt stabilgrus og sand, og på lørdag går det løs med sten. det er et projekt vi selv skal udføre, dog får vi professionel assistance, så det skal nu nok gå.



der er "kun" lige 210 m2 sten (ca. 30 tons) der skal lægges, så mon ikke vi har meget lange og trætte arme når det er overstået, vi regner med at skulle bruge weekenden og nogle dage af påsken. forhåbentlig bliver der også tid til at slappe af og nyde påsken uden arbejde. efter påske kommer holms anlægsgartner så og laver resten af haven færdig, dvs. de jævner jorden, grubber og sår græs – så inden længe ligner det en rigtig have :-)

lørdag, marts 10, 2007

så er vi på plads – så'en da ...

i lørdags kom dagen vi havde ventet på i rigtig lang tid; nemlig flyttedag. kl. 9 startede flytteholdet (bestående at Brian, Torben, Søren, Dorte og Klaus) og 4 timer senere blev den sidste flyttekasse båret ind på dollerup torp 4. flytteholdet fik lidt velfortjent mad, og frederikkes værelse blev gjort klar, så hun kunne flytte ind i hendes helt eget værelse. så nu var der bare lige 4.000 flyttekasser der skulle pakkes ud.





søndag gik med at pakke ud – hvilket også mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag også er gået med :-) mandag og tirsdag var klaus' forældre på besøg, og om mandagen fik klaus' far hængt 12 lamper op; mens klaus' mor tog sig af frederikke, så vi kunne bruge tiden på at pakke ud og hænge alt mulig andet op. (tak for det).

om mandagen var der også besøg af antennemanden, telefonmanden, gardinmanden (som var en kvinde), og så fik vi sat en alarm fra dansikring op – så nu er der lukket af for "uheldige elementer", der kunne finde på at komme uanmeldt på besøg!

ellers er ugen gået med at komme lidt på plads, og finde ud at hvor de forskellige ting skal stå (tingene i køkkenet er ihvertfald blevet flyttet rundt et par gange).

i fredags fik vi (og klaus' forældre) gjort rent i vores gamle lejlighed i kolding, så nu mangler vi bare at gennemgå lejligheden med vores tidligere udlejer.







det næste der skal laves er haven. anlægsgartneren kommer (hvis det ikke fortsætter med at regne) i næste uge, og jævner den jordbunke vi har i vores have, og gør bunden klar, så vi kan få lagt fliser.

tirsdag, februar 27, 2007

så er vi næsten i mål

det er vildt at tænke på, at vi om lidt over en dag er ejer af et nyt hus på dollerup torp 4 i lunderskov. det er også utroligt at tænke på, at det næsten er 550 dage siden vi startede dette projekt op (med at købe en byggegrund).

i de sidste par dage, har tømrerne, elektrikeren og vvs-manden lavet deres arbejde færdig. tømrerne er (som det ser ud) de eneste der mangler at lægge den sidste hånd på byggeriet, da de mangler at færdiggøre en liste ved bordpladen – og så skal gulvmanden lige skifte tæppet i det ene værelse.



alle hårde hvidevarer er blevet monteret, og det ser (heldigvis) rigtig godt ud. der bliver nogle manualer der skal kigges igennem, da ovnen, opvaskemaskinen, tørretumbleren og vaskemaskinen har flere knapper og indstillingsmuligheder end der er på et rumskib :-)



torsdag kommer klaus' forældre og passer frederikke, så dorte kan få tid til de sidste indkøb og få pakket det sidste, og fredag kommer dortes forældre og mette og gør rent i huset. det er en stor omgang, da der er en smule beskidt ;-)

lørdag står den på flytning ... vi kan næsten ikke vente.

torsdag, februar 22, 2007

så kom vi på skideren ;-)

med en uge tilbage (læs: 7 dage) kom vi på skideren idag; men heldigvis på den gode måde, da tørring vvs fik gjort deres arbejde færdig, og bl.a. fik sat toiletterne på plads :-)



det ser rigtig godt ud det de har lavet, dog har de dog lavet en fejl, da det er de forkert armaturer de har monteret på badeværelserne. den model vi har valgt hedder hans grohe talis s; de har monteret en model der hedder talis e – og det er to vidt forskellige armaturer – så det er en ommer.



spejlene er også kommet op, og det ser også rigtig godt ud; dog syntes dorte de sidder lidt høje, så hun må nok få en ølkasse og stå på :-)

fredag kommer a-13 tæpper og lægger tæpper i værelserne, og mandag kommer tømrerne og laver det sidste færdig. de havde opdaget en lille skade på køkkenbordpladen, så den skal skiftes. når tømrerne er færdig kommer elektrikeren tirsdag og monterer de sidste hårde hvidevarer ... og så er det ved at være indflytningsklar.



elektrikeren er blevet færdig med at sætte spots op udenfor (i carporten og på terrassen) og har også fået sat termostaterne til gulvvarme op, så nu er det slut med at fyre for gråspurvene.

faktisk ligner det er rigtig hus langt om længe, og nu er vi også for alvor begyndt at glæde os. dorte er i fuld gang med at pakke vores lejlighed ned i kasser, så vi er flytteklar lørdag den 3. marts.

onsdag, februar 14, 2007

det går næsten for stærkt

i disse dage går det næsten for stærkt i huset. hvis man vil følge med i hvad der sker, så kræver det et besøg om dagen, da der sker rigtig meget i denne uge.





tømrerne har været igang hele ugen, og har fået sat alle elementer op. det er både mærkeligt og dejligt at se det i "real life" for første gang. en ting er at se et køkken på en stregtegning, noget helt andet er at se det i virkelighed. men det ser sgu godt ud :-)

en af tømrene viste os, at der var en lille (meget lille) fejl i en del af bordpladen, og derfor havde de bestilt en ny. godt initiativ! derudover har tømrerne lavet bryggers'et, begge badeværelser og garderoben færdig



idag er dørene også blevet sat i og trægulvet i stuen er blevet lagt, så nu er tømrene snart færdig. så nu mangler der "kun" det sidste elarbejde, at sætte hårde hvidevarer op, at lægge gulvtæpper i værelserne og så skal vvs'en lave deres arbejde færdig ... og så er vi klar til at flytte (der skal dog lige gøres rent inden – for hvor er der bare beskidt).



sluttelig er nedløbsrørene blevet lavet, og elektrikeren har sat vores udendørslamper op.

tirsdag, februar 06, 2007

elementerne kommer på plads



igen idag aflagde vi et besøg på dollerup torp 4, og nu er elementerne for alvor ved at komme på plads. alle elementer i bryggerset er kommet på plads, og i de to badeværelser er de godt igang. vi var heldigvis positiv hvor meget skabsplads vi trodsalt får i bryggerset, da det ikke er verdens største bryggers. eletrikeren er også så småt begyndt at sætte stikkontakter op, og der er også kommet trægulv. jo der sker virkelig noget på dollerup torp 4.



vi havde også besøg af en anlægsgartner, som kommer med et tilbud på at anlægge haven, så nu er vi spændt på prisen.

vi snakkede også lige med vores (rare) naboer i nr. 2. de overtager huset på fredag.

lørdag, februar 03, 2007

4 uger til indflytning

idag er der 4 uger til indflytning – næsten helt surrealistisk; men dejligt at tænke på.



i huset går det stadig lystigt fremad. tømrene er blevet færdige med at sætte lofter op, og så småt begyndt at samle elementerne, bla. har de fået samlet vores – (mest dortes) – "walk-through-closet" (som direkte oversat betyder "gå-igennem-skab").

derudover er der kommet døre og vores to granit-bordplader til de to badeværelser er også kommet – så der bliver nok aflagt mange besøg i huset den næste måneds tid.

go' weekend :-)

onsdag, januar 31, 2007

mindre end 30 dage

idag er der mindre end 30 dage til vi skal flytte ind i vores nye hus, og indvendig er der også begyndt at ske meget mere; så nu kan vi snart se en ende på husbyggeriet – vi kan ihvertfald begynde at se dagen hvor vi skal flytte ind.

alle elementer (skabe, bordplader, o.lign) er kommet fra HTH og fylder godt op i stuen, og tømrene er begyndt at sætte lofter op, så nu ligner det snart noget indvendigt.

i går havde vi besøg af kims gardiner, og fik valgt lameller og rullegardiner til hele huset, og idag har vi haft besøg af en konsulent fra dansikring, så vi kan få installeret en alarm.

i torsdags holdt klaus en fridag, for at bruge dagen på at få ringet til gud og hver mand. der blev snakket med tdc, stofa, kolding kommune, kims gardiner, sydbank, dansikring, profiber, vinduespudser, elektikeren, anlægsgartnere ... og sikkert nogen vi har glemt at nævne. så den 5. marts får vi besøg af tdc, stofa, dansikring og kims gardiner – så vi hurtigt efter indflytningen kan føle det er et rigtigt hjem – med telefon, fjernsyn og mulighed for at rulle gardinerne for :-)

tirsdag, januar 16, 2007

to ting på en gang

i denne uge er der kommet gang i huset igen. tømrene er gået igang med at lave udhænget og redskabsrummet færdig, og malerene er begyndt at male hele hytten indvendigt – så der er dømt en god gang malerhjerne hvis man tager en dyb indånding mens man er i huset.



da vi underskrev kontrakten med preben jørgensen, aftalte vi at vi selv skulle male gerigter og karme; da disse "bare" bliver opsat som ubehandlede (eller ludbehandlede).

så for at slippe for at male dem, har vi fået maleren til det. det giver også et langt pæneste resultat, da de ikke kun skal males inden opsætning, men sømhuller skal efterfølgende spartles og de skal males igen.

da der kun er 44 dage til indflytning, fik vi i weekenden også ryddet i alt det ragelse vi har gået og gemt på de seneste par år, og mens klaus' mor passede frederikke, brugte klaus' far tiden på at rydde op på grunden. tak :-)

ifølge en af tømrene, er der ca. 2 ugers arbejde tilbage; så de når det nok til den 1. marts :-)

lørdag, december 23, 2006

klinkerne bliver lagt

efter over to måneders stilstand i vores hus, hvor det eneste der har været gang i er gulvvarmen, begyndte de i onsdags at lægge klinker. det var spændede at se et helt gulv med de klinker vi har valgt, da indtrykket alt andet lige vil være anderledes end når man står og kigger på en enkelt klinke i butikken.



heldigvis er vi meget godt tilfreds med resultatet – både med klinken og det udførte arbejde. vi har hørt (og set) fra andre, at "klinkearbejdet" der bliver udført i Preben Jørgensen huse er meget flot, og det er også tilfældet i vores hus :-)



frederikke tjekker lige kravleevnen på klinkerne

det eneste de mangler, er at gøre det lille badeværelse færdig og fuge mellem klinkerne, så der burde kun være en dags arbejde tilbage i det.

nu kan vi så vente på at de fortsætter, og næste step bliver nok maling af væggene; men de har jo stadig 70 dage at gøre godt med.

samtidig vil vi benytte lejligheden til at ønske en glædelig jul og et godt nytår til alle jer der følger med på vores byggeside.

fredag, november 03, 2006

en hmmm oplevelse

da vi kom hjem igår var der en besked på telefonsvaren fra cc vejle, som fortalte at vi var nødt til at vælge en ny klinke, da de ikke kunne levere den vi havde valgt .... øhhh hvad? nu har vi jo kun brugt riiiiigtig lang tid på at vælge klinker, og så skal vi lige pludselig vælge en anden. ikke bare lidt træls; men meget træls.

så efter at ha' snakket med dem i telefonen i formiddags, gik turen til vejle. de var selvfølgelig kede at det – der var gået et eller andet galt med bestillingen, så leverandøren kunne først levere klinkerne i uge 50, og det er for sent. træls – men der var ingen grund til at dvæle ved det, for sket er sket, og vi skulle "bare" vælge en ny klinke.

de havde været så rare allerede at tage en klinke til side (inden andre kom og tømte lageret). det var en klinke fra samme leverandør, som dog var en tand mørkere. vi blev hurtig enige om ikke at tage en tur rundt i butikken for at kigge på udvalget, da vi syntes den "nye" mørkere klinke faktisk også var ret flot. så efter 5 minutter havde vi valgt den istedet.

på billedet er det den tidligere klinke til venstre og den nye til højre:



så det der kunne ha' været en rigtig dårlig oplevelse, endte bare med en hmmmmm oplevelse.

ellers sker der ikke så meget i huset lige nu. vi går bare og venter på, at tømrerne laver udhænget færdig, og så er næste step indenfor, at klinkerne skal lægges ... og det bliver nok inden uge 50 – ellers var der jo ingen grund til at vælge en ny klinke :-)

lørdag, oktober 14, 2006

ved vejs ende ... halvvejs

så er murene snart ved vejs ende, da de kun skal bruge et par dage i næste uge på at mure resten (de mangler at mure ved hoveddøren). nu kan man godt sige, at vi er halvvejs, for nu er alt det udvendige på huset snart færdig. dog mangler tømrene at lave udhænget og redskabsrummet færdig.



nu kan vi bare vente på, at de går igang med det indvendige; men vi har fået at vide, at byggeriet nok kommer til stå stille et stykke tid nu, og der er jo også 137 dage til vi skal flytte ind – så der er god tid :-)

tirsdag, oktober 10, 2006

stille og rolig fremad

i disse dage er murerne igang med ydermurerne – og det går stille og rolig fremad. der går to murer og arbejder på huset, og de regner med at bruge resten af ugen, samt nogle dage i næste uge; men så ligner vores hus næsten også et hus – ihvertfald udefra :-)



der er også blevet tændt for gulvvarmen i huset, så det kan blive dejlig tørt inden de begynder med det indvendige arbejde. men det skær i en jydes hjerte at se måleren køre for fuld udblæsning; og samtidig vide, at ingen har glæde af varmen – andet end huset.

tirsdag, oktober 03, 2006

et lag mursten udenpå

idag gik murene igang med at mure ydervæggene. vi har endnu ikke snakket med dem, men regner med, at de skal bruge omkring 1 1/2 uge på at mure færdig. indtil videre er stenene blandet tilpas meget, så det giver det farvespil vi havde håbet på.



helhedsindtrykket snyder dog lidt, da væggen ser noget mørkere ud end forventet; men det lader vi os ikke skræmme af, da de våde (og dermed mørke) fuger gør at det hele ser noget mørkere ud; men vi syntes (heldigvis for os) at det er en pæn sten.



igår blev murene færdig med at mure indvendig. de fik muret halvmuren imellem køkken og alrummet. samtidig fik de muret alle indvendige rulleskift (for de ikke kyndige, så er det "karmen" under vinduerne). det skulle efter sigende være der man kan kende godt murerhåndværk fra dårligt håndværk; og vi syntes det ser rigtig godt ud :-)

lørdag, september 23, 2006

oprydning – igen

igår brugte klaus' far dagen på vores grund, til at rydde byggeaffald op – tak for det. først stod den på indsamling af affaldet, og derefter sortering af tagsten, rockwool, papir og pap, plastik, almindelig træ og trykimprægneret træ. til sidst blev det kørt på genbrugspladsen – så nu er vores grund ren og fin.



det næste affald der bliver smidt er mursten når de murer ydermuren, og så smider tømrene også lidt træaffald til sidst. det er noget lettere at få ryddet op løbende, for der bliver samlet en del i løbet af byggeperioden.

torsdag, september 21, 2006

så kom hatten på



der gik ikke en uge fra tømrene var færdige til vi fik tag på – der gik kun 1 dag. igår var preben og vennerne og lægge tag på, og idag blev de sidste afslutninger lavet.

idag er gulvene også blev gjort klar til at få lagt hhv. trægulv, klinker og tæpper på.



næste step er ydermure. hos vores nabo (som også er et preben jørgensen hus) gik der ca. 14 dage fra taglægning til de fik muret ydermure. hos vores "næsten" genboer (anja og søren) gik der ca. 2 måneder; så nu kan vi blot vente og se hvor lang tid der går hos os.

tirsdag, september 19, 2006

så blev tømrene færdige

idag blev tømrene færdige med undertaget, isoleringen og fik sat tagrender op. nu er det noget lettere at fornemme rummenes størrelse, da der ikke længere er frit udsyn op mod himlen.



vvs'eren har også været forbi og lægge vand ind de forskellige steder det skal gøres. ligeledes er der blevet sat en varmeveksler op. så nu er det også klaret :-)

det store spørgsmål er nu, hvornår bliver der lagt tag på. hvis vi kigger på andre preben jørgensen projekter, så går der ca. 1 uge fra tømrene er færdig til der bliver lagt tagsten på. derefter kommer huset nok til at ligge stille et stykke tid, inden der bliver muret ydermure.

idag er der også sket noget med vores nabogrund (nr. 2) – den er nemlig blevet solgt, og de er begyndt at grave ud til fundament, og vi har hørt, at de skal flytte ind cirka samtidig med os. det lyder rigtig dejligt :-)

søndag, september 17, 2006

rejsegilde



lørdag den 16. september holdt vi rejsegilde for familie, venner og naboer. vejret var perfekt septembervejr, med høj sol og 20 grader.



ialt dukkede 46 mere eller mindre sulte gæster op (hvoraf der var 5 børn under et år), som fik den traditionelle rejsegildemenu – pølser, brød, øl og sodavand. en stor tak til alle jer der kom forbi – det var dejligt at se så mange mennesker :-)

onsdag, september 13, 2006

vinduer og døre



i disse dage går det rigtig stærkt med byggeriet på vores hus, så vi har været forbi hver dag for at se hvad der er sket siden dagen inden - og hver dag bliver vi (positiv) overrasket over hvad de har nået i løbet af dagen.

tirsdag blev tømrene færdig med at sætte spær op, og idag har de sat vinduer (og fordør) i huset, og er begyndt at gøre klar til isoleringen. vinduerne ser fine ud, dog har de næsten alle mere eller mindre skrammer, men det ved vi bliver udbedret inden indflytningen – bare lidt træls at kigge på et helt nyt vindue, der allerede har fået skrammer :-(



elektrikeren har også været i gang i denne uge, og er egentlig sluppet meget hæderlig fra det, taget i betragtning af, at vi var til møde med dem onsdag i sidste uge, og de gik igang dagen efter. vi fik den endelige el-tegning tirsdag og der var meget få fejl på. den eneste egentlige fejl elektrikeren havde lavet, var to kontakter i soveværelset der var placeret forkert; men det blev hurtig rettet. vi syntes dog, at de er rimelige hårde ved murværket, når de skal trække kabler ind i væggene – der ryger ihvertfald nogle kvarte mursten ud hist og pist – man er jo lidt øm overfor et nyt hus :-)