velkommen til vores byggeside som beskriver vort byggeri af et Preben Jørgensen hus, fra købet af byggegrunden i august 2005 til indflytning i marts 2007.

lørdag, marts 10, 2007

så er vi på plads – så'en da ...

i lørdags kom dagen vi havde ventet på i rigtig lang tid; nemlig flyttedag. kl. 9 startede flytteholdet (bestående at Brian, Torben, Søren, Dorte og Klaus) og 4 timer senere blev den sidste flyttekasse båret ind på dollerup torp 4. flytteholdet fik lidt velfortjent mad, og frederikkes værelse blev gjort klar, så hun kunne flytte ind i hendes helt eget værelse. så nu var der bare lige 4.000 flyttekasser der skulle pakkes ud.





søndag gik med at pakke ud – hvilket også mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag også er gået med :-) mandag og tirsdag var klaus' forældre på besøg, og om mandagen fik klaus' far hængt 12 lamper op; mens klaus' mor tog sig af frederikke, så vi kunne bruge tiden på at pakke ud og hænge alt mulig andet op. (tak for det).

om mandagen var der også besøg af antennemanden, telefonmanden, gardinmanden (som var en kvinde), og så fik vi sat en alarm fra dansikring op – så nu er der lukket af for "uheldige elementer", der kunne finde på at komme uanmeldt på besøg!

ellers er ugen gået med at komme lidt på plads, og finde ud at hvor de forskellige ting skal stå (tingene i køkkenet er ihvertfald blevet flyttet rundt et par gange).

i fredags fik vi (og klaus' forældre) gjort rent i vores gamle lejlighed i kolding, så nu mangler vi bare at gennemgå lejligheden med vores tidligere udlejer.







det næste der skal laves er haven. anlægsgartneren kommer (hvis det ikke fortsætter med at regne) i næste uge, og jævner den jordbunke vi har i vores have, og gør bunden klar, så vi kan få lagt fliser.