velkommen til vores byggeside som beskriver vort byggeri af et Preben Jørgensen hus, fra købet af byggegrunden i august 2005 til indflytning i marts 2007.

onsdag, januar 31, 2007

mindre end 30 dage

idag er der mindre end 30 dage til vi skal flytte ind i vores nye hus, og indvendig er der også begyndt at ske meget mere; så nu kan vi snart se en ende på husbyggeriet – vi kan ihvertfald begynde at se dagen hvor vi skal flytte ind.

alle elementer (skabe, bordplader, o.lign) er kommet fra HTH og fylder godt op i stuen, og tømrene er begyndt at sætte lofter op, så nu ligner det snart noget indvendigt.

i går havde vi besøg af kims gardiner, og fik valgt lameller og rullegardiner til hele huset, og idag har vi haft besøg af en konsulent fra dansikring, så vi kan få installeret en alarm.

i torsdags holdt klaus en fridag, for at bruge dagen på at få ringet til gud og hver mand. der blev snakket med tdc, stofa, kolding kommune, kims gardiner, sydbank, dansikring, profiber, vinduespudser, elektikeren, anlægsgartnere ... og sikkert nogen vi har glemt at nævne. så den 5. marts får vi besøg af tdc, stofa, dansikring og kims gardiner – så vi hurtigt efter indflytningen kan føle det er et rigtigt hjem – med telefon, fjernsyn og mulighed for at rulle gardinerne for :-)

tirsdag, januar 16, 2007

to ting på en gang

i denne uge er der kommet gang i huset igen. tømrene er gået igang med at lave udhænget og redskabsrummet færdig, og malerene er begyndt at male hele hytten indvendigt – så der er dømt en god gang malerhjerne hvis man tager en dyb indånding mens man er i huset.



da vi underskrev kontrakten med preben jørgensen, aftalte vi at vi selv skulle male gerigter og karme; da disse "bare" bliver opsat som ubehandlede (eller ludbehandlede).

så for at slippe for at male dem, har vi fået maleren til det. det giver også et langt pæneste resultat, da de ikke kun skal males inden opsætning, men sømhuller skal efterfølgende spartles og de skal males igen.

da der kun er 44 dage til indflytning, fik vi i weekenden også ryddet i alt det ragelse vi har gået og gemt på de seneste par år, og mens klaus' mor passede frederikke, brugte klaus' far tiden på at rydde op på grunden. tak :-)

ifølge en af tømrene, er der ca. 2 ugers arbejde tilbage; så de når det nok til den 1. marts :-)