velkommen til vores byggeside som beskriver vort byggeri af et Preben Jørgensen hus, fra købet af byggegrunden i august 2005 til indflytning i marts 2007.

onsdag, marts 28, 2007

klar til belægningssten

nu er det snart fire uger siden vi overtog huset, og som dagene går kommer vi mere og mere på plads. vi er nu nede på 5 flyttekasser der skal pakkes ud; men når man har et værelse der ikke rigtig bliver brugt, er det jo meget let at gemme kasserne (og rodet) derind.



næste projekt er haven. holms anlægsgartner har været og gjort klar til belægningssten. der er blevet gravet jord væk og lagt stabilgrus og sand, og på lørdag går det løs med sten. det er et projekt vi selv skal udføre, dog får vi professionel assistance, så det skal nu nok gå.



der er "kun" lige 210 m2 sten (ca. 30 tons) der skal lægges, så mon ikke vi har meget lange og trætte arme når det er overstået, vi regner med at skulle bruge weekenden og nogle dage af påsken. forhåbentlig bliver der også tid til at slappe af og nyde påsken uden arbejde. efter påske kommer holms anlægsgartner så og laver resten af haven færdig, dvs. de jævner jorden, grubber og sår græs – så inden længe ligner det en rigtig have :-)