velkommen til vores byggeside som beskriver vort byggeri af et Preben Jørgensen hus, fra købet af byggegrunden i august 2005 til indflytning i marts 2007.

mandag, januar 09, 2006

så er vi klar ... men er preben?

i slutningen af uge 50 godkendte vi vores tegninger fra preben jørgensen. der skulle kun rettes ca. 15 mindre ting på de første tegninger vi havde modtaget, så det gik egentlig let og smertefrit. den eneste "store" rettelse, var at vi byttede rundt på brusekabinen og toilettet i det store badeværelse ...

preben jørgensen sendte derefter tegningerne til lunderskov kommune, så vi kunne få en byggetilladelse, og allerede i uge 52 kom den ... så nu er vi egentlig klar til at bygge; men det er preben desværre ikke ;-)

nu mangler vi "kun" at få valgt nogle "småting", så som trægulv, gulvtæpper, køkkenelementer, hårde hvidevarer, armaturer, skabe, badeværelseselementer, o.s.v. – så vi ved godt hvad vi (også) skal bruge foråret til.



preben jørgensen har venligst udlånt et lille skilt vi kan stille på vores grund, så det da lugter lidt at hus :-)

godt nytår ...