velkommen til vores byggeside som beskriver vort byggeri af et Preben Jørgensen hus, fra købet af byggegrunden i august 2005 til indflytning i marts 2007.

lørdag, august 26, 2006

oprydning

når man bygger hus med preben jørgensen så er oprydning på grunden ikke indbefattet i prisen – det skal man selv stå for. så vi brugte en dejlig varm lørdag på at fjerne alle de murbrokker, som er blevet til overs efter opmuringen af indermurene.

da det har regnet en del de sidste par uger, så betød det, at mørtlen var noget hård. der skulle ihvertfald en spade til at hakke det meste løs, så det var hårdt arbejde; men heldigvis havde murene samlet det hele et sted, så de har da ikke svinet mere end højest nødvendig.



(billedet er taget da vi havde kørt de to første læs)

vi kørte ialt seks trailerlæs, så der har nok været i omegnen af et par ton – som først skal læsses på traileren, og derefter læsses af igen på genbrugsstationen – så ialt omkring fire tons!

frederikke var med som medhjælper, men hun havde mest travlt med at sove og spise – og det var egentlig godt nok, får så fik vi ro imens.



det er nok ikke sidste gang vi tager sådan en tørn, da der jo også kommer stakker med tegl, træplader og så murbrokker når de opmurer ydervæggene – og så må vi bare glæde os over de penge vi sparer.

ps. tak til vores kommende genboer (Susanne og Allan) for "kaffe" og kage :-)